De røde Sko - Feminisme nu.
Antologi. Red. Leonora Christina Skov / Ill. Martine Noring. Tiderne Skifter, 2002

Med bidrag af blandt andre Angela Brink, Mette Buchardt, Gunilla Edemo, Charlotte Gerhauge, Susan Hinnum, Susanne Hoeck, Malou Juelskjær, Sherin Khankan, Mette Liv Mertz, Sofie Carsten Nielsen, Sanne Kofod Olsen og Lene Myong Petersen.

"Bogen tegner et knivskarpt portræt af aktuel feminisme.”(Marie-Louise Kjølbye, Information 8. marts 2002)

”De røde sko är en bra början, eller en lovande fortsättning på den subkulturella kamp som faktiskt pågår. Dessa danskor har skapat en bok som envar kan läse.”(Nina Lekander, Expressen, Sverige 29. maj 2002)

"Udgivelsen er en sværvægter, som det er vanskeligt ikke at have sympati for...Den stiller et imponerende korps af viden til rådighed for sin læser og fungerer mere som erkendelsesmæssig øjenåbner end snæver debatbog. Og det er ikke nogen tilfældighed. Redaktør og initiativtager Leonora Christina Skov har nemlig udskiftet den personlige optik, som har kendetegnet de senere års kønsdebatbøger, med en bredt anlagt kulturanalytik. Grebet er velgørende. Det giver bogens analyser tyngde og argumenterne legitimitet."(Anette Dina Sørensen, Politiken 8. marts 2002)

"Vi får den ene veloplagte artikel efter den anden. I alle vrid og vinkler. Befriende og klog."(Liselotte Wiemer, Weekendavisen 8. marts 2002)

"Det er den mest omfattende og gennemarbejdede af de udgivelser, der de seneste år har genoptaget feminismen i den danske offentlighed.”(Tiina Rosenberg, Panbladet maj 2002)

"Hvad er det, der gør at mange både kvinder og mænd nægter at anerkende, at vi har et problem med ligestilling? Måske skyldes det manglende dokumentation, men hvis det er årsagen, kan den nye bog De røde sko - Feminisme nu give et skub i den rigtige retning."(Christel Skousen Thrane, B.T. 3. marts 2002)

"De røde sko - Feminisme nu burde bli å finne på både kvinner og menns nattbord i tiden som kommer. Til ettertanke, innsikt og som føde for alle våkne menneskers opprørstrang!” (Ann-Sofi S. Emilsen, Spot, Norge 1. maj 2002)

"Første skridt på vejen må være at gøre alle, kvinder og mænd, opmærksomme på, at vores kønsopfattelser måske ikke er så naturlige, som man skulle tro. Og det gør bogen." (Peter Tegllund, Fyens Stiftstidende)

”Redaktøren har modigt turdet give bidragyderne den spalteplads, de har haft brug for, og emnerne spænder vidunderligt bredt. /../ En af de vigtige debatbøger, der er udkommet og køn, feminisme og seksualitet i mange år.” (Camilla Tved, Kontradoxa 2002)

"Et fremragende våben at have i hånden, næste gang en mand siger: 'Vi har da ligestilling i Danmark. Så hold da op!' Kort sagt: Jeg er begejstret."
(Karen Seneca, Østrogen 8. marts 2002)

”Bogen er en ukrukket saltvandsindsprøjtning til en hensygnende debat, hvor mangel på nuancer, myter og forstokkede argumenter har kronede dage. Der stilles skarpt på stereotype forestillinger om køn – uden at lægge afstand til 70’ernes foregangskvinder.” (Lisa Reschefski, Ekstrabladet 8. marts 2002)


Bagsiden: De røde sko – feminisme nu er en antologi skrevet af 30 yngre kvinder og giver et samlet bud på, hvad feminisme betyder i dag. Bogen afdækker hvordan køn, seksualitet og etnicitet fremstilles netop nu – og med hvilke konsekvenser. Det ser så pænt og ligestillet ud, men bag ved forestillingen om den tilsyneladende ligestilling gemmer der sig en ganske anden historie. En historie som handler om den norm, der dikterer, at man kun kan være kvinde på én måde. De røde sko er et opgør med denne norm, Skrevet for at skabe fornyet debat og sætte fokus på de uligheder, der begrænser os alle. En samtidsgyser – og en kritik, der ikke blot rammer plet, men også slår hårdt.


Uddrag af indledningen: Feministerne i denne bog ønsker at sparke de røde sko af og kaste dem i ilden. Men det er svært. For hver gang, vi forsøger, danser de bare endnu hurtigere. Det er den rigtige dans, du danser! runger det gennem balsalen. Du har selv valgt den, så hvis du ikke bryder dig om den, kan du takke dig selv og ingen anden! Når vi ser rundt på de smilende ansigter, der hvirvler forbi, kan vi let forledes til at tro, at det er sandt, men faktisk er det ikke sandheden, vi hører. Det er normen, som vi blot har vedtaget, er sandheden. Og den overdøver fuldstændig de stemmer, der modsiger eller blot problematiserer den.

Denne antologi er et opgør med alle de vedtagne sandheder, der udgør normen i Danmark. Ikke mindst den vedtagne sandhed om den realiserede ligestilling og om alle vi frie individer, der bare kan vælge noget andet. Et opgør med forestillingen om, at der ikke findes gyldige alternativer til det bestående, med mindre vi indvilliger i at invalidere os selv. Og ikke mindst et opgør med normens vandbærere par excellence: Medierne. Både de elektroniske og de trykte og deres fremstilling af kønnene og af feminismen. Formuleret af 30 yngre kvinder, der ikke gider at høre flere eventyr om hverken ligestillingen i Danmark eller feminismens påståede død for femogtyve år siden, når feminismen faktisk lever i bedste velgående og i høj grad har en sag at kæmpe nu og her.

Du bliver, hvad du ser

Den største myte om mediernes fremstilling af køn, seksualitet og etnicitet er, at deres fremstilling ikke spiller nogen rolle. Den næstestørste myte er, at uanset om fremstillingen spiller en rolle eller ej, kan vi bare vælge noget andet end det, medierne fremstiller. Af samme grund afskrives den feministiske mediekritik gennemgående som et skingert forsøg på at gøre et problem ud af noget, der aldrig har været et problem. Om kønnene - og særligt det kvindelige - seksualiseres i både ugeblade, på film og i tv, om sendefladen pornoficeres i dokusoap efter dokusoap, om tredjeverdenskvinder primitiviseres i stort opsatte artikler og om hver en afkrog af selv samme medier inficeres af normative forestillinger om kønnene, spiller simpelthen ingen rolle. Vi er jo ligestillede, så hvad er problemet?

Problemet er først og fremmest, at medierne er lige så uskadelige som ulven i fåreklæder, og at myterne om deres uskadelighed bevirker, at vi aldrig ser ulven, men kun ser fåreklæderne. Frem for at være på vagt er vi derfor åbne, afslappede og modtagelige - klar til at blive oplyst eller underholdt. Men bagom det uskadelige ydre har medierne en indiskutabel normsættende og kønsindoktrinerende kraft. Det må undre, at vi stort set har ladet den medieskabte gengivelse af vores virkelighed gå upåtalt hen de senere år, når vi i årevis har været opmærksomme på reklamernes manipulerende, forenklede verdensbillede. Især når forskellen på reklamer og andre massemedierede virkeligheder er minimal, eftersom alle medier er optagede af at sælge et produkt. Enten en faktisk vare eller dét selv. Og eftersom der hver gang er tale om en gengivelse af virkeligheden, der ophøjes til den skinbarlige sandhed.

Du bliver, hvad du ser, når du ser det tit nok, lød sloganet på skriggrønne klistermærker, som den feministiske kunstnergruppe Kvinder på Værtshus fremstillede til uddeling og opklæbning på relevante offentlige steder for et par år siden. Denne omskrevne version af Brugsens Du bliver, hvad du spiser er ikke hentet ud af det blå. For som det er tilfældet med det, vi spiser, indoptager vi også den massemedierede virkelighed og dens påståede sandhed om vores gode, ligestillede liv. Og i længden er det ikke ligegyldigt, hvad vi indoptager. I længden udøver det en påvirkning - desto stærkere, desto mindre vi er på vagt. Derfor kredser mange af denne antologis bidrag netop om, hvordan køn, seksualitet og etnicitet fremstilles i medierne.