Anmeldelse Weekendavisen 5. maj 2006
Bimboluderen og sexturisten
Flov bog om ladyboys fra Henrik List og Anders Askegaard
Det kan måske overraske én og anden, men ud af de 63 millioner mennesker, der befolker Thailand, anslår man, at de 300.000 lever som ladyboys eller katoeys. Altså biologiske mænd, der indgår alliancer med alt fra miniskørter, festmakeup, koket kropssprog og lange baner coke til silikone, østrogenbehandlinger og ultimativt kniven for at iscenesætte eller decideret omskabe sig selv til sexturismens vådeste drøm om Til Salg. Only 100 baht for you, big man. Pornosmækre, langlemmede asiater med D-skålen på rette sted, der altid er gode for byens bedste blowjob og et knald med mulig bonuspik. Det er da kinderæg for folket!
Det kan næppe overraske en eneste, at vor mand i midtlivskrise, den fallerede Berlingske-journalist Henrik List, har kastet sig over denne østerlandske Victoria's Secret med pikken og kreditkortene først. For i klumme efter klumme har netop Big Man List jo i årevis tiljublet sit eget eskalerende blandingsforbrug af coke og asiatiske sexkillinger på max 25, der spinder, når han knepper dem i røven. Måske forstår man dem godt. Hvem ville ikke spinde, hvis de slap for at se på Henrik List samtidig? Men uanset hvad er det mere sjældent end kønt at forestille sig scenarierne, og bedre bliver det ikke i dette hans seneste halvstive dyneløft. Nu fra Sukhumvit Road og omegn.
Nemlig doku-art udgivelsen Bangkok Ladyboys, der består af et 48-sider langt essay af Mr. List - en forvokset version af en gammel Euroman-artikel, der også var en slemrian - og cirka lige så mange siders hurtigknipsede og farvemættet fotografier af Anders Askegaard on location på Bangkoks luderbarer. Flankeret af et dybt malplaceret jubelessay om sidstnævnte af Lars Schwander, grundlæggeren af Fotografisk Center i København.
For hvad fanden er der lige at juble af her? Ok. Henrik List skriver godt. Det har han altid gjort. Men vi kan da dårligt fylde Rådhuspladsen med klaphatte over, at Anders Askegaard rigtig gerne vil være legendariske Nan Goldin, men desværre forbliver turist blandt babes in toyland. Hele tiden ti skridt fra livet af de sexarbejdede ladyboys, shemales, genderbenders, MTFs, cross-dressere, genderfucked, he-shes, girlfags, impersonators, og hvad de ellers hedder, hvis man kører af sted i queer-vognen. I ved, den politiske og akademiske bevægelse, queer, der vil undergrave de herskende (begrænsende og undertrykkende) forestillinger og fremstillinger af køn og seksualitet. Primært gennem såkaldt drag. En parodiering af Manden og Kvinden tænkt til at afsløre, at begge identiteter er samfundsmæssigt konstruerede og altså hverken givet af Vorherre, Naturen eller hjernestammens tykkelse.
I praksis vil dette drag-greb dog alt for ofte sige, at man hiver tilfældige transpersoner ind på scenen og proklamerer, at de minsandten er undergravende, fordi de parodierer Manden og Kvinden. Som er dét at være biologisk mand og parodiere en biologisk kvinde i udgangspunktet undergravende og subversivt - såkaldt queer. Jeg nævner det, fordi Mr. List netop har opdaget queer teori og med svigtende held forsøger at argumentere for, at både ladyboys og han selv er helt vildt subversive og queer. Ladyboys, fordi de er "en slags engle, midt i en beskidt storby", "halvvejs imellem det mandlige og kvindelige, i et grænseland for en særlig sofistikeret seksualitet," og han selv, naturligvis, fordi han knepper dem. Lad os snuppe mit yndlingscitat, hvor List sætter gearstangen i 5.::
"Jeg stødte og stødte uden at tænke på noget som helst andet, og uden at det for så vidt var anderledes end analsex med en pige [allerede hér aner man jo, at List er en orkan på et lagen!] Men så på et tidspunkt åbnede hun med ét sine øjne og fastholdt intenst mit blik, og jeg forstod da, høj på kokainens og seksualitetens vibe, på denne telepatiske frekvens, at jeg måtte elske hende, som den hun var. /../ Selv hendes duft var ved at blive mere fortættet og stærk i mørket. Mere maskulin? Jeg vendte hende forsigtigt om på ryggen, mens hun klynkede dæmpet. /../ Vi kom samtidigt, begge stønnende højt og maskulint og stirrende hinanden dybt i øjnene i nogle evige sekunder, og der var vistnok en satori-agtig følelse af, at dette var mere ægte end sex med en "rigtig" kvinde."
Men fortæl mig lige: Hvordan kan det nogensinde være subversivt at parodiere en bimboluder og en middelklam sexturist? Jorden Kalder Professor Henry Higgins!! Jeg er sikker på, at Why can't a woman be more like a man var en god oneliner i My Fair Lady. Jeg er sikker på, at rigtig mange mænd har tænkt sådan fra tid til anden. Men dette er jo ingen musical fra 50'erne. Det er faktiske menneskeliv, og det er nok ikke skide sjovt at være transseksuel luder med lækkende bryster og hormonforstyrrelser i Bangkok, der lever af at faldbyde sin krop for 15 kroner pr. knald. Det er nok ikke dét, man gør, hvis man har andre valg.
Ikke at den tanke ser ud til at plage Henrik List, for gennemgående er han mest optaget af sig selv og sit eget begær. Han er jo 99% hetero (og chimpanser deler 98% genmateriale med mennesker. Det siger vel et eller andet om, at det er de sidste procent, der betyder noget Henrik List!) Så hvad er det ved ladyboys, der fascinerer ham? Lad mig gætte. Ladyboys er jo netop mennesker, der går gennem ild og vand for at leve op til et kedsommeligt pornoideal, og samtidig kender de deres plads, skal man tro List. De ved, at de aldrig kan blive andet end "en ufuldkommen kopi af en biologisk kvinde, en næsten-kvinde med statistisk overvældende risiko for permanent frigiditet." Det er vel derfor, Anders Askegaard også har foreviget diverse dværge og krøblinge på Sukhumvit Road, når nu han er i gang med at gøre bogen værre, end den er.
Målet med Bangkok Ladyboys er angiveligt "at vise disse ladyboys, hvor smukke de er," og "at acceptere dem, som de ser sig selv." Men hvor ville jeg dog ønske, at målet i stedet havde været at lirke facaden af disse kvinder. Lade læseren lære dem at kende som mennesker med en historie, et følelsesliv og en integritet.
For hvad i alverden skal Pop, Coco, Lily, Chanel og alle de andre dog med vores dobbeltmoralske accept af deres afklædte facade? Jeg spørger dig, Higgins, og jeg vil gerne høre en anden sang snarest.
Billede Circus Arts Forum
