Broken English, hanky panky og en kinesisk kvinde alene i London er hovedingredienser i En koncis kinesisk-engelsk ordbog for elskende..
Anmeldelse af Xiaolu Guo: A Concise Chinese-English Dictionary for Lovers (Chatto & Windus, 2007. 354 sider, £7.79 over Amazon.co.uk) Bragt i Weekendavisen 23. februar 2007
I begyndelsen var jeg et stort spørgsmålstegn. A la SÅ STORT. I mine ører lød Xiaolu Guos En koncis kinesisk-engelsk ordbog for elskende som en weird kama sutra. På grænsen til corny takket være det knaldrøde omslag, hvor en nøgen, asiatisk kvinde poserer med kontemplativt, nedslagent blik, halvvejs dækket af håndtegnede figenblade og to fuldmodne figner (!) Men så kastede jeg mig ud i læsningen. Bladrede tilbage. Sorry of my english, står der med vaklende håndskrift på første side, og det giver mening. Hør blot indledningen: ”Nu. Beijing tid 12 midnat. London tid 5 eftermiddag. Men jeg på ingen tidszone. Jeg på fly. Siddende på 25.000 km. over jord og forsøger huske alt engelsk, jeg lærer i skolen. Jeg ikke mødt dig endnu. Du i fremtid.”
Og pludselig forstår man: En koncis kinesisk-engelsk ordbog for elskende er lige præcis en ordbog. Eller snarere en ordbogsdagbog lagt i pennen på den 23-årige førstegangsrejsende Zhuang Xiao Qiao fra Kina-provinsen Wen Zhou. Og med tanke på Marina Lewyckas superbe En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk, der indeholdt lange radbrækkelige passager ukrainsk-engelsk: Gad vide, om de har en trend kørende i England for tiden? I hvert fald er vi her fuldtidsindlagt til højkomisk broken English, nu i kinesisk variant og tilsat et anseeligt skvæt Wei Hui. Det var hende med Shanghai Baby. Romanen, der blev masseafbrændt i Kina, fordi den omhandlede en kinesisk kvindes hardcore seksuelle udskejelser med en vestlig mand.
I begyndelsen er der nu ikke megen hanky panky over Zhuang Xiao Qiao, der er på vej til London, hvor hun skal opholde sig et år for at gå på sprogskole. Hendes kendskab til vesten begrænser sig til eftersynkroniserede, amerikanske tv-serier, hvis kønsrollemønster - i øvrigt - er helt i overensstemmelse med hendes eget: ”Kone ved vindue laver mad og bil ankommer foran hus. Mand tilbage arbejde. Mand siger skat, jeg hjemme, derpå små børn løber hen til ham, ser om han medbringer gave.”
Selvsagt står overraskelserne i kø for at vælte hende omkuld, så snart hun ankommer til ”Heathlow”. Den første er, at ingen kan udtale hendes navn, der fra da af bliver til Z. Den anden er, at hun er en helt igennem fremmed fugl på planeten Jorden: ”Skilt foran kø siger: ALIEN og NON ALIEN. Jeg er Alien, som Hollywood film Alien. Jeg bor i anden planet, med sjovt udseende og underligt sprog.” Undergrundsbanen er ”som en tallerken nudler”, morgenmadens baked beans smager ”som om nogen putter dem i mund men spytter ud og tilbage på tallerknen,” og engelskundervisningen ved Mrs Margaret (”hun fortælle ikke sin alder, men jeg gætte fra 31 til 56.”) giver ingen mening. ”Så tid og sted altid større end lille menneske mig i vores land. Er ikke som rækkefølge i engelsk sætning, ’Jeg’, eller ’Jake’, eller ’Mary’ foran alting, som om være mest vigtig ting i hele sætning.”
Læg dertil en velvoksen portion ensomhed og uerkendt liderlighed, og De har en rimelig idé om, hvordan dagbogsskriveren har det, da hun møder romanens 44-årig, mandlige ’du’ under en filmforevisning. Han kommer til at sige ”be my guest”. Det tager Z meget bogstaveligt, og fra da af bor de sammen og går alvorligt til makronerne i hans knaldhytte i Hackney. Men der er et men: Hans have er fuld af forpinte, nøgne mandeskulpturer, fotoalbummet er fyldt med nøgne mænd, og Z aner ikke, hvad det vil sige at være homoseksuel: ”Tidligere elskede jeg mænd. De sidste tyve år har jeg mest gået ud med mænd.” Jeg tænker er godt forsøge elske mænd. Verden bedre sted. Men gå ud hvor?”
En koncis kinesisk-engelsk ordbog for elskende udvikler sig snart til en ordbog over kærlighedslivets mere stridbare sider. For hvad stiller en kinesisk kvinde op med en vestlig mand, der vil have sit eget space? Hvad gør hun, når han ikke umiddelbart er indstillet på at forsørge hende, tale om fremtiden og dele sine inderste tanker med hende? Og hvad gør han med en kvinde, der tager alting bogstaveligt, leger Spørge Jørgen fra morgen til aften og siger tingene præcis, som de er? ”Så du har været igennem alle mine CD’ere?” ”Selvfølgelig”, siger jeg. ”Jeg læste også dine breve og dagbøger.” ”Hvad?” ”Og kiggede dine billeder.” ”Hvad? Har du rodet i mine ting?” Du ser ud som om pludselig hører alien fra Mars angribe Jorden.”
Efterhånden som historien skrider frem, bliver Zs engelske gradvist bedre, men det bliver historien ikke nødvendigvis. Ganske vist får Z efterhånden sprog til at indføre læseren i sin ukærlige opvækst og udtrykke sine refleksioner over forskellene mellem øst og vest, men som læser begynder man at kede sig. Uden satiredelen med Zs tankevækkende, anarkistiske kinesisk-engelske og udefrakommende blik på englænderne har historien simpelthen større lighed med en kop kogt vand end med en kande spicy tea. Man læser pligtskyldigt videre, men man bladrer hellere tilbage og morer sig over de første hundrede sider, der viser kulturforskellene i praksis - og, i parentes bemærket, siger lige så meget om England, som de siger om Kina. Som når Z diverterer med kinesisk ligefremhed af typen ”jeg tror ikke vi samme alder. Du ser meget ældre ud end mig”. Når hun oversætter sine kinesiske metaforer direkte: ”Hun drikke det på meget tørstig måde, som vred kamel i ørkenen.” Eller når hun læser pornoblade i fuld offentlighed i den tro, at det er helt comme-il-faut. Hvorfor skulle det ikke være det, når nu de er så lette at få fat i?
Forfatterinden Xiaolu Guo (f. 1973) tog selv turen fra Beijing til London i 2002, og bogen her er baseret på hendes dagbøger fra perioden. Jeg kan kun sige som Bette Davis i All About Eve: “Fasten your seatbells, it's going to be a bumpy night!"
Illustration: "Turquoise Bubblesong" Velco Dojcinovski / Fotologue
