Man forventer næppe at få Ulysses mellem hænderne, når man åbner Victoria ”Posh” Beckhams nys udkomne stilguide. Opkaldt efter hende selv og den extra half an inch, der i reglen gør det ud for hendes fodtøj i paparazziland og omegn. Til gengæld må vi, der har fulgt hendes transformation fra glad Spice Girl anno 1994 til mangemillionær/fodboldhustru/designer/mor med attitude anno 2006 snart 07, forvente at blive hardcore oplyst om looket, der har gjort hende til stilikon på linje med Kate Moss, Paris Hilton og Sienna Miller. Og lad mig da endelig opsummere det, hvis De har undladt at krydslæse et sladderblad for nyligt. Det tæller, foruden signaturer som tårnhøje stiletter, designertasker, ålestramme jeans, ultra-miniskirts og solbriller så store som møllehjul, over the top indslag som balkjoler fra alle læderhuders moder, Donatella Versace, meterlangt påsat hår, oppustelige læber a la collagen og overtrænet korpus iklædt selvbruner.

Vil man vide mere om kunsten at leve af et halvt salatblad, vedligeholde et par ordentlige silikonepatter og få sin mand til at ligne lækkert tilbehør på linje med de seneste stiletter fra Manolo Blahnik, er man kort sagt kommet til den rette. Bortset fra at Posh ikke er Paris Hilton og ikke har skrevet en pendant til hendes litteraturhistoriske hovedværk, Confessions of an Heiress, der gik efter melodien ”hvis du ikke har privatfly, så find ud af, hvordan du kan låne et” og ”jeg kan ikke understrege vigtigheden af milliardærvenner nok.” Tværtimod har Posh sat sig for at skrive en no nonsense stilguide, som det engelske folk (at dømme efter shoppinglisterne, der centrerer sig om London) både kan svælge i på udstyrs- og billedsiden og tage med på indkøb bagefter uden at kaste sig ud fra London Bridge. Måske virker det ikke decideret sandsynligt, at Posh kender Topshop, H&M, Zara og Marks & Spencer lige så meget indefra, som hun kender Alexander McQueen, Dolce & Gabbana, Stella McCartney, Marc Jacobs, Chloe og Agent Provocateur. Men det tjener bestemt til hendes ære, at hun nævner mærkerne side om side, uanset hvad.

Bogens største aktiv er dog langt fra dens opremsning af diverse mærker. Det er tværtimod bemeldte udstyrs- og billedside, der så absolut hører til i den vildt overdådige ende, hvor Askepot møder Vogue, og stjernestøv opstår. Omslaget er tykt, sølvglinsende og prydet af en cancan-dansende Posh i pink, foreviget af topfotografen Ellen von Unwerth, der ikke uden grund er kendt for sin corsageklædte erotika, kan jeg se. Her står hun for de gennemgående fotoserier i sort/hvid og farve, der iscenesætter Posh som en mellemting mellem Holly Golightly og Madonnas Dita. Det må have krævet sin fotograf; Posh er mange ting, men i besiddelse af utallige ansigtsudtryk er ikke en af dem. Til gengæld ved hun, hvad hun vil have. F.eks. vil jeg tro, at det er hende, der har peget på modeillustratoren Cecilia Carlstedt, kendt for sit arbejde for blandt andre La Perla, Paul Smith og Marie Claire. Hun tegner virkelig fremragende og løfter sine steder teksten, når den begynder at trætte.


Til gengæld er man ikke et øjeblik i tvivl om, at hun ved, hvad hun taler om, når hun stilguider udi jeans, toppe, pencilskirts, sko, tasker, balkjoler og hvad hun ellers brænder for. Herregud. La Posh har jo haft sin fysiske fremtræden som eneste arbejdsområde i årevis, og rådene kan (og bør!) i grunden følges af de fleste.
Spender færrest penge på basistøj og flest penge på tøj, der virkelig kræver et ordentligt snit for at falde, som det skal - f.eks. jeans, frakker og kjoler. Vis aldrig g-streng, ikke en gang i et friskt forsøg på at ligne Britney Spears. Visualiser hele sættet, inden De står på hovedet i skabet om morgenen, og læg det gerne frem aftenen i forvejen. Sørg for at A-nederdele aldrig går direkte ud i et A, med mindre De decideret holder af at ligne et femmandstelt. Vælg altid hvide klipklappere, der understreger den bruneste del: Deres fødder. Vælg hudfarvede BH’er til hvide bluser og BH’er uden blonder til hvad som helst - BH’er med blonder giver Deres frontparti et uklædeligt nubret udseende. Tro ikke, at De ser godt ud i de samme snit og den samme makeup, som fik Dem til at ligne en sprintende vårhare for ti år siden. Hvis De ifører Dem lårkort, så giv den udringede bluse et hvil, ellers går der hurtigt Anna Nicole Smith i foretagenet. Ingen striber på tværs. Og absolut intet langt løst hår til skjortebluser, med mindre De værner om Krystal Carringtons minde. Ifør Dem aldrig en badedragt med kreative stropper, der efterlader kreative mærker. Exfolier, også om sommeren! Udskift billige plasticknapper som det første. Køb aldrig skoene for små, heller ikke selv om De kun skal bruge dem om morgenen uden strømper. Og husk: At se godt ud handler ikke om penge, men om stil.

Desværre lader Posh de knap så forskønnende, kosmetiske indgreb, overtræningen og spiseforstyrrelserne ligge, og livet som lækker gravid optager heller ikke ligefrem unødig plads. Seks siders sang fra de varme lande får vi, til trods for at Posh rent faktisk aldrig har set så godt ud, som da hun ventede sine foreløbig tre sønner. Besynderligt fraværende er også husbonden, David Beckham, der kun optræder i en bisætning i ny og næ, når Posh føler trang til at forsikre om sit rige familieliv. Troværdigt er det ikke, snarere en lille smule sørgeligt. På en måde er man nysgerrig efter at vide, hvad denne kvinde i grunden foretager sig, når hun ikke shopper igennem og gør sig lækker for sin mand, verdenspressen og bøger som denne, og på en måde frygter man, at det rent faktisk er, hvad hun laver. Hele tiden. Måske bør man lade tvivlen komme hende til gode og gribe hendes selvbiografi, Learning to Fly, ved lejlighed?